WOODWIZE

Sct. Johannes kirke

Sct. Johannes kirke

Woodwize har renoveret bænke, prædikestol og alterkors, som også har fået nyt lys. Der er fremstillet nyt knæfald, salmebogsreoler, knage til opbevaring af gulvlysestager, læsepult til alterbord, inddækning af projektor og projektor lærred.

Diverse gelænder i stål med håndlister i Mahogni. Bænkene blev demonteret og bragt til værksted, hvor de blev renoveret og malet igen. Prædikestol fik fjernet 2 trin og blev pudset og olieret så den står frisk. Alterkors blev pudset og olieret og fik nyt led lys monteret på bagsiden.

Efter 10 måneder blev det renoverede inventar monteret igen, efter endt istandsættelse af kirken. Knæfald er helt ny fremstillet af stål med håndliste i Mahogni og knælepuder polstret med læder. Salmebogsreol ved indgang, dåbsværelse, musikrum og orgelpulpitur og inddækning af projektor er i træ og malet hvide. Læsepult på alterbord er lavet af et af de fjernede trin fra prædikestolen.